Smerter i lysken ved gang og løb: Mulige årsager

Indeholder illustrationer skabt med AI

Et jag i lysken kan gøre både løbeturen og turen hen til bilen besværlig. Smerter i lysken kommer ofte fra muskler eller sener, men kan også skyldes hofteleddet, bækkenet eller andre tilstande.

Den rette hjælp afhænger af årsagen , især hvis du halter eller får tiltagende smerter. Start med at lægge mærke til, hvornår smerten opstår, og hvilke bevægelser der fremkalder den.

Hvad fortæller mønstret i dine lyskesmerter?

Lysken ligger i overgangen mellem maven og låret. Flere muskler, sener og andre væv mødes her, og hofteleddet ligger dybere i området. Derfor kan smerter samme sted have forskellige forklaringer.

En pludselig smerte ved et afsæt eller retningsskift peger ofte mod en muskelskade. Gradvis ømhed efter mere træning kan passe med overbelastning. Smerter sammen med stivhed og nedsat bevægelighed kan derimod komme fra hoften.

Læg også mærke til, om det gør ondt, når du løfter benet, drejer hoften eller hoster. Fortæl, om smerten sidder overfladisk eller dybt, og om den stråler til låret eller ryggen.

Disse oplysninger hjælper ved undersøgelsen. Symptomerne overlapper dog, så en enkelt bevægelse eller smertens placering kan ikke alene fastslå diagnosen.

Muskler og sener er almindelige årsager til smerter i lysken

Musklerne omkring lysken arbejder, når du går, løber og holder balancen. Belastningen ændrer sig især ved hurtige afsæt, spark og bevægelser til siden.

Strækskade på lårets inderside

Adduktorerne er musklerne, der fører benet ind mod kroppens midte. De kan blive skadet ved et kraftigt stræk eller en pludselig belastning, eksempelvis under fodbold eller anden idræt med retningsskift.

Smerten kan komme brat og mærkes på lårets inderside tæt ved lysken. Området kan være ømt, og ved større skader kan der komme hævelse eller blå mærker.

Patienthåndbogen beskriver en strækskade på lårets inderside som en hyppig årsag til lyskeskade. Aflastning og efterfølgende træning indgår i behandlingen.

Overbelastning af hoftebøjeren

Hoftebøjeren, iliopsoasmusklen, hjælper med at løfte låret. Den arbejder blandt andet, når du løber, går op ad trapper eller løfter benet ind i bilen.

Ved overbelastning kan du mærke smerte fortil i hoften eller dybt i lysken. Generne kan især vise sig ved gentagne benløft eller krævende løb.

Sundhed.dk beskriver overbelastning af hoftebøjeren som én af flere forklaringer på lyskesmerter. Derfor bør hofteleddet og de øvrige muskler også indgå i undersøgelsen.

Når lysken gør ondt under løb

Løb belaster området omkring hoften gentagne gange. Hvis du øger distancen, tempoet eller mængden af bakketræning, kan muskler og sener få mere arbejde, end de aktuelt tåler.

Smerterne kan begynde under turen eller først mærkes bagefter. Se derfor på den samlede belastning, også fra styrketræning, sport og fysisk arbejde.

Hvis du begynder at halte eller ændre løbestil for at undgå smerten, bør du stoppe løbeturen. Smertestillende medicin bør heller ikke bruges til at presse dig igennem træning.

Reaktionen senere på dagen og efter aktivitet er også vigtig. Markant forværring tyder på, at belastningen skal ned.

Ved dybe lyskesmerter, der tiltager ved gang og løb, skal en belastningsskade i knoglen også overvejes. Her bør du holde pause fra løb og få en lægelig vurdering frem for at afprøve flere træningspas.

Smerter ved gang kan komme fra hofteleddet

Hofteproblemer mærkes ofte i lysken, selv om selve leddet ligger dybt. Generne kan også brede sig til låret eller knæet.

Hofteartrose og stivhed

Ved hofteartrose, også kaldet slidgigt, sker der forandringer i leddets brusk og øvrige strukturer. Det kan give smerter ved belastning, stivhed og mindre bevægelighed.

Du kan eksempelvis få svært ved at tage strømper på, komme ind i bilen eller gå den sædvanlige tur. Nogle oplever også smerter i hvile.

Patienthåndbogens beskrivelse af slidgigt i hofteleddet fremhæver både belastningssmerter og besværet gang. Et røntgenbillede fortæller dog ikke alene, hvor meget du har ondt. Vi ser også på din funktion ved undersøgelse af hoftesmerter og stivhed.

Andre gener inde i hofteleddet

Irritation eller skade i hofteleddet kan give en dyb smerte ved drejning eller bøjning. Bruskringen omkring ledskålen, labrum, kan også være involveret.

Nogle mærker samtidig klik eller en fornemmelse af, at hoften hænger fast. Et klik uden smerte behøver ikke betyde en skade.

Smertefulde klik, egentlig låsning og tydeligt nedsat bevægelighed bør derimod undersøges. Symptomerne kan ligne muskelgener, så behandlingen bør bygge på en samlet vurdering.

Lænd og bækken kan sende smerter mod lysken

Smertens placering viser ikke altid, hvor problemet starter. Gener fra lænden eller bækkenområdet kan mærkes i lysken, og flere områder kan være påvirket samtidig.

Lægehåndbogen beskriver, at hofte-, bækken- og lyskesmerter både kan komme fra hoften og fra andre steder, der giver udstrålende smerter.

Hvis du samtidig har rygsmerter, undersøger vi derfor også lændens bevægelighed. Ved prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft er det vigtigt at vurdere, om nerverne er påvirket.

Smerter, der ændrer sig, når du bøjer eller drejer ryggen, kan være relevante spor. Det samme gælder gener, som afhænger af siddestilling eller længere tids stående arbejde.

Det betyder dog ikke automatisk, at bækkenet er skævt eller skal sættes på plads. En undersøgelse skal afklare, hvilke bevægelser og væv der kan forklare dine symptomer.

Lyskesmerter under graviditet

Under graviditeten kan smerter omkring bækkenet trække frem mod lysken og kønsbenet. Du kan mærke dem ved gang, trapper, vending i sengen eller når du står på ét ben.

Ordet bækkenløsning bruges ofte om disse gener. Smerterne betyder dog ikke nødvendigvis, at bækkenet er usædvanligt ustabilt. Vi beskriver forskellen i vores artikel om bækkenløsning og almindelige bækkensmerter.

Prøv kortere skridt og færre belastende gentagelser, hvis det lindrer. Sæt dig ned, når du tager bukser på, og fordel længere aktiviteter i mindre portioner.

Hvis smerterne begrænser din gang, søvn eller hverdag, bør du få en faglig vurdering. Vi tilpasser en eventuel undersøgelse og behandling til graviditeten.

Nye, kraftige smerter skal ikke automatisk forklares som bækkensmerter. Kontakt læge eller fødeafdeling ved blødning, feber, stærke mavesmerter, regelmæssige sammentrækninger eller mindre liv end normalt.

Andre årsager, som skal vurderes af en læge

Lyskesmerter kan også komme fra tilstande uden for muskler og led. Derfor er oplysninger om buler, mavesymptomer og vandladning relevante.

Lyskebrok og smerter fra underlivet

Et lyskebrok kan give en bule eller trykkende fornemmelse i lysken. Bulen kan blive tydeligere, når du står, hoster eller løfter noget tungt.

Et muligt brok bør vurderes af en læge. En pludseligt meget smertefuld bule, især sammen med kvalme eller opkastning, kræver akut lægehjælp.

Smerter fra urinveje eller underliv kan også mærkes i området. Svie ved vandladning, blod i urinen eller samtidige mavesmerter taler for lægelig vurdering. Pludselige stærke smerter i en testikel kræver akut hjælp.

Inflammatorisk sygdom eller infektion

Vedvarende smerter med udtalt morgenstivhed kan skyldes en inflammatorisk ledsygdom. Det er især relevant, hvis du også har gener i andre led eller ryggen.

Fortæl lægen om psoriasis, hævede led eller andre nye symptomer. De kan have betydning for udredningen.

Feber, tydelig sygdomsfølelse og kraftige smerter omkring hoften kan være tegn på infektion. Her skal du søge hurtig lægehjælp og undgå at behandle det som almindelig træningsømhed.

Hvornår kræver smerterne hurtig hjælp?

Du bør søge akut vurdering, hvis symptomerne tyder på alvorlig skade, infektion eller nervepåvirkning. Vent ikke på en almindelig behandlingstid ved følgende tegn:

• Efter et fald eller en skade kan du ikke støtte på benet, eller hoften gør meget ondt.
• Feber eller tydelig sygdomsfølelse optræder sammen med kraftige hofte- eller lyskesmerter.
• Du får ny følelsesløshed i skridtet, problemer med at lade vandet eller manglende kontrol over urin eller afføring.
• Kraften i benet aftager hurtigt, eller smerterne forværres voldsomt.

Kontakt egen læge eller lægevagt ved disse symptomer. Ring 112 ved livstruende symptomer, eksempelvis kollaps eller svær påvirkning af din tilstand.

Bestil også en lægetid ved uforklarligt vægttab, vedvarende hvilesmerter eller natlige smerter, der ikke ændrer sig med stilling. Langvarig morgenstivhed og symptomer fra flere led bør ligeledes vurderes.

Et barn, som halter og har smerter i lysken eller hoften, bør vurderes af en læge. Det gælder især ved feber eller manglende evne til at støtte på benet.

Selv uden alarmsymptomer er tiltagende gangbesvær en grund til at søge hjælp. Du behøver ikke vente, til smerterne gør almindelige daglige opgaver umulige.

Sådan undersøger vi hofte og lyske

Hos os begynder vurderingen med en samtale om dine symptomer. Vi spørger blandt andet til starten på smerterne, ændringer i aktivitet og gener under gang, løb og hvile.

Derefter undersøger vi relevante bevægelser i hoften og vurderer musklernes funktion. Lænd og bækken indgår, når symptomerne giver anledning til det. Ved mistanke om nervepåvirkning kan vi også undersøge kraft og følesans.

Formålet er at skelne mellem mulige årsager og vurdere, om kiropraktisk behandling passer til problemet. Undersøgelsen kommer før behandlingen.

Ved tegn på brok, brud, infektion eller anden sygdom er lægelig vurdering nødvendig. Billeddiagnostik kan være relevant i nogle tilfælde, men scanning eller røntgen er ikke nødvendigt ved alle lyskesmerter.

Du får en forklaring på fundene og en plan for den videre håndtering. Planen afhænger af årsagen og af, hvad du skal kunne i hverdagen.

Hvad kan du selv gøre ved almindelig overbelastning?

Hvis symptomerne passer med en ukompliceret overbelastning, kan du begynde med at skrue ned for det, der tydeligt fremkalder smerten. Det kan være løb, spark, tunge løft eller lange gåture.

Bevar gerne rolig bevægelse, som du tåler. Fuldstændig inaktivitet kan give mere stivhed, mens fortsat hård træning kan holde irritationen ved lige.

Vælg kortere ture på fladt underlag, hvis gang fungerer bedre end løb. Hold pauser, før smerterne tiltager markant, og undgå kraftige stræk, der fremkalder skarpe jag.

Når symptomerne tillader det, kan belastningen øges gradvist. Tilpasset styrketræning indgår ofte ved muskel- og seneproblemer, men øvelserne bør passe til undersøgelsens fund.

Vurder både, hvordan aktiviteten føles undervejs, og hvordan du har det bagefter. Hvis du halter mere eller får tydeligt stærkere smerter, skal belastningen justeres.

Ved manglende bedring bør du få området undersøgt frem for at skifte mellem total hvile og krævende træning. Rådene gælder ikke ved mistanke om brud, infektion eller andre alarmsymptomer.

Find årsagen, før du øger belastningen

Smerter i lysken ved gang og løb kan have flere forklaringer. Muskler, sener og hofteled er almindelige kilder, men ledsagende symptomer kan pege mod noget, der kræver lægehjælp.

Tilpas aktiviteten, og få en vurdering, hvis smerterne fortsætter eller ændrer din gang. En plan med passende belastning giver et bedre udgangspunkt for at vende tilbage til dine daglige aktiviteter.