Slidgigt eller leddegigt? Sådan kan du kende forskel

Ondt i fingrene om morgenen, stive knæ efter en lang dag eller hævede led, der ikke vil give sig. Mange tænker "det er nok gigt", men gigt er et samlebegreb for mange forskellige tilstande. De to mest kendte er slidgigt og leddegigt. Navnene ligner hinanden, men årsagerne, forløbet og behandlingen er ikke de samme.

Her går vi igennem, hvad forskellen på slidgigt og leddegigt egentlig er, så du bedre kan forstå, hvad din krop fortæller dig.

Slid mod immunforsvar: den store forskel

Den vigtigste forskel handler om, hvorfor leddene gør ondt.

Slidgigt (også kaldet artrose) er en degenerativ tilstand. Brusken, som dækker enderne af knoglerne og fungerer som støddæmper, nedbrydes langsomt og hurtigere, end kroppen kan nå at genopbygge den. Det giver smerter og nedsat bevægelighed.

Leddegigt (reumatoid artritis) er en autoimmun sygdom. Her er det kroppens eget immunsystem, der fejlagtigt angriber ledhinden og skaber betændelseslignende tilstande i leddene. Det handler altså ikke primært om slid, men om en sygdomsproces i immunforsvaret.

Det lyder som en teknisk detalje, men den betyder meget for, hvordan tilstandene mærkes og behandles.

Sådan opfører slidgigt sig

Slidgigt starter ofte stille. I begyndelsen kan du have lidt ømhed efter fysisk aktivitet eller en let stivhed, som du let overser. Med tiden bliver det mere tydeligt.

Typiske kendetegn er:

• Smerter, der bliver værre ved belastning, fx trappegang eller lange gåture
• Stivhed efter hvile, som ofte fortager sig forholdsvis hurtigt, når du kommer i gang
• Knirkende eller knasende fornemmelse i leddet
• Nedsat bevægelighed og nogle gange en let hævelse
• Oftest i knæ, hofter, fingre og rygsøjle

Slidgigt kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres, og udviklingen kan bremses med de rette øvelser og livsstilsændringer. Vil du dykke dybere ned i emnet, kan du læse mere om slidgigt og de muligheder, der findes for at lindre den.

Sådan opfører leddegigt sig

Leddegigt har et andet mønster. Her er det ikke belastningen, der er hovedproblemet, men en betændelsestilstand i leddene, som kan være til stede, selv når du hviler.

Typiske kendetegn kan være:

• Hævede, varme og ømme led
• Morgenstivhed, der ofte varer længere, end man kender det fra slidgigt, gerne mere end en halv time
• Symptomer i flere led på samme tid, ofte begge sider af kroppen, fx begge hænder
• Træthed og en generel følelse af at være sløj
• Perioder, hvor sygdommen blusser op, og perioder, hvor den er mere rolig

Leddegigt kan påvirke mere end leddene, og derfor er det vigtigt at få den undersøgt hos en læge. En tidlig afklaring har stor betydning. Du kan læse mere om, hvad der kan ligge bag, i vores gennemgang af ledsmerter og deres årsager.

Forskellene side om side

Her er en hurtig oversigt over de mest almindelige forskelle. Husk, at der er store individuelle variationer, og at kun en læge kan stille en diagnose.

• Årsag: Slidgigt skyldes nedbrydning af brusk. Leddegigt skyldes, at immunforsvaret angriber leddene.
• Smerter: Slidgigt gør typisk mest ondt ved og efter belastning. Leddegigt kan også give smerter i hvile og om natten.
• Morgenstivhed: Ved slidgigt er den som regel kort. Ved leddegigt er den ofte langvarig.
• Hævelse: Ved slidgigt kan der være en let hævelse. Ved leddegigt er hævede, varme led mere typisk.
• Hvilke led: Slidgigt rammer ofte de store, bærende led, fingre og ryg. Leddegigt rammer ofte små led i hænder og fødder, ofte symmetrisk.
• Øvrige symptomer: Leddegigt kan give træthed og følelse af sygdom. Det er ikke typisk ved slidgigt.
• Behandling: Slidgigt behandles blandt andet med øvelser, vægtkontrol og smertelindring. Leddegigt behandles typisk medicinsk i regi af lægen og eventuelt en reumatolog.

Hvem rammer de to tilstande?

Begge tilstande kan ramme alle, men risikofaktorerne er forskellige.

Ved slidgigt stiger risikoen med alderen. Kvinder rammes oftere end mænd, arvelighed kan spille en rolle, og overvægt lægger ekstra pres på leddene, især knæene. Tidligere ledskader kan også have betydning.

Leddegigt kan debutere i en yngre alder end slidgigt og rammer også oftere kvinder. Arv og andre faktorer kan spille ind, men årsagen er ikke fuldt kendt.

Hvad kan du selv gøre?

Uanset om der er tale om slid eller betændelse i leddene, er der nogle ting, der som regel hjælper på hverdagen:

• Hold dig i bevægelse. Skånsom og regelmæssig motion som gåture, cykling eller svømning holder leddene smurte og musklerne stærke.
• Varier belastningen. Undgå at blive i samme stilling i timevis.
• Styrk musklerne omkring leddet. Stærke muskler aflaster leddet, ikke mindst ved knæsmerter, som ofte hænger sammen med slidgigt.
• Hold en sund vægt. Hvert ekstra kilo belaster især knæ og hofter.
• Lyt til kroppen. Notér, hvornår smerterne er værst, hvor længe stivheden varer, og om leddene er varme eller hævede. Det er guld værd, når du skal fortælle det til en behandler.

Hvornår skal du søge hjælp?

Kontakt din læge, hvis du oplever hævede, varme led, langvarig morgenstivhed, symptomer i flere led på samme tid eller uforklarlig træthed sammen med ledsmerterne. Det kan være tegn på en betændelsestilstand, som bør afklares hurtigt.

Har du smerter og stivhed i leddene, der hænger sammen med belastning, og som påvirker din hverdag, kan en kiropraktor hjælpe med at undersøge, hvad der er på spil. Hos Kiropraktor Sydkysten kan du bruge klinikken uden henvisning. Kiropraktoren kan vurdere din bevægelighed og muskelfunktion, behandle de led og muskler, der er påvirket, og give dig øvelser og forklaringer, så du forstår dine smerter og ved, hvad du selv kan gøre. Mistænker kiropraktoren, at der er tale om noget, der skal afklares medicinsk, vil du blive guidet videre til din læge.

Få en snak om dine led

Bor du i Karlslunde, Solrød, Greve eller Ishøj og har ondt i leddene, er du velkommen hos Kiropraktor Sydkysten. Du kan booke tid online med eller uden login, og så finder vi sammen ud af, hvad din krop har brug for.

Indeholder illustrationer skabt med AI