Skoliose hos voksne: symptomer og degenerativ skoliose

Indeholder illustrationer skabt med AI

Mange tror, at skoliose er noget, man får som teenager og så vokser fra. Men en skæv rygsøjle kan også være en del af voksenlivet. Nogle har haft en let skoliose siden barndommen uden at vide det. Andre får en kurve senere i livet, fordi rygsøjlen langsomt slides og ændrer form.

Her går vi igennem, hvad skoliose hos voksne er, hvordan degenerativ skoliose adskiller sig fra de andre typer, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvad en kiropraktor kan (og ikke kan) gøre for dig.

Skoliose hos voksne: hvad er det, og hvem rammes?

Skoliose betyder, at rygsøjlen har en sidelæns krumning, ofte kombineret med en lille drejning af hvirvlerne. Set bagfra skal en rygsøjle helst være ret. Ved skoliose former den sig i stedet som et svagt S eller C.

Hos voksne ser man groft sagt to hovedtyper:

• Skoliose fra barndommen eller ungdommen. Den hyppigste form kaldes idiopatisk skoliose, hvilket betyder, at man ikke kender den præcise årsag. Kurven opstår typisk i vækstårene og følger med ind i voksenlivet. Mange har den i mild grad og mærker ikke noget.
• Skoliose, der opstår senere i livet. Her er rygsøjlen oprindeligt ret, men ændrer sig med årene. Det kaldes degenerativ skoliose.

Derudover findes der den såkaldte funktionelle skoliose. Her ser ryggen skæv ud, fordi kroppen kompenserer for noget andet, for eksempel en ulige benlængde eller en kraftig muskelspænding. Rygsøjlen er i sig selv ikke strukturelt skæv, og kurven kan ofte forsvinde, når årsagen bliver håndteret.

Det vigtigste at vide er, at skoliose er ret almindeligt, og at en kurve i sig selv ikke er det samme som en sygdom, der skal behandles. Mange lever et helt almindeligt liv med en let skoliose.

Degenerativ skoliose: når rygsøjlen ændrer sig med alderen

Degenerativ skoliose rammer typisk voksne i midten af livet og opefter. Den opstår, fordi de små led og diskene i ryggen over tid bliver slidt. Når slidtagen er ujævn, kan den ene side af rygsøjlen give mere efter end den anden. Resultatet er en gradvis krumning, som oftest sidder i lænderyggen.

Tænk på det som et hus, hvor fundamentet sætter sig en smule skævt. Det sker langsomt, og det mærkes ikke nødvendigvis fra dag ét.

Den hænger tæt sammen med almindelig slidgigt i rygsøjlen. Vil du vide mere om selve sygdommen, kan du læse vores guide Hvad er slidgigt?. Her kan du blandt andet se, hvem der er i risikogruppen, og hvorfor kvinder og folk over en vis alder oftere rammes.

Degenerativ skoliose adskiller sig fra de andre typer på nogle punkter:

• Den opstår efter voksenlivet er begyndt, ikke i vækstårene.
• Den skyldes slid og aldersforandringer frem for vækst.
• Den kan ledsages af stivhed og smerter i lænden, fordi led og nerver påvirkes af forandringerne.
• Den kan i nogle tilfælde give symptomer i benene, hvis nerver bliver trange.

Symptomer på skoliose hos voksne

Symptomerne varierer meget. Nogle mærker slet ingenting, mens andre har tydelige gener. Typiske tegn er:

• Smerter eller en dump ømhed i lænden eller mellem skulderbladene
• Stivhed, især om morgenen eller efter lang tids stillesiddende arbejde
• Hurtig træthed i ryggen, når du står eller går længe
• Muskelspændinger, som ikke rigtig slipper, selvom du strækker ud
• Ujævne skuldre, hofter eller taljen, eller at tøjet sidder skævt
• Udstrålende smerter, snurren eller fornemmelse af tunge ben, hvis nerver er påvirket

Det er værd at holde fast i, at størrelsen på kurven ikke nødvendigvis afgør, hvor ondt du har. Nogle har en tydelig skoliose uden smerter. Andre har en lille kurve og mærker en del gener. Smerter hos voksne med skoliose skyldes ofte en kombination af muskelspændinger, stive led, slidforandringer og generel belastning, ikke kun selve kurven.

Hvis dine smerter har varet længe, kan det også give mening at se på, hvordan smerter fungerer i kroppen og nervesystemet. Det har vi skrevet om under Kroniske smerter.

Sådan stilles diagnosen: undersøgelse, røntgen og måling af kurven

Har du mistanke om skoliose, er første skridt en grundig samtale og undersøgelse. Hos en kiropraktor starter det typisk med din sygehistorie: Hvor og hvornår gør det ondt? Hvad forværrer det? Har du haft skoliose som barn? Har du andre sygdomme eller tidligere skader?

Derefter følger en undersøgelse af din ryg og krop. Her ser kiropraktoren blandt andet på:

• Hvordan du står og går
• Om skuldre, bækken og ryg ser ud til at være i niveau
• Hvordan din ryg bevæger sig, og om der er områder, der er stive eller spændte
• Muskelstyrke og nervefunktion i arme og ben, hvis det er relevant

Hvornår er røntgen relevant?

En kropsundersøgelse kan give mistanke om skoliose, men for at fastslå kurvens størrelse bruges som regel et røntgenbillede. På billedet måler man kurven i grader, den såkaldte Cobb-vinkel . Som tommelfingerregel taler man om skoliose, når vinklen er omkring 10 grader eller mere.

Ikke alle med en mistænkt skoliose skal røntgenfotograferes med det samme. Det afhænger af dine symptomer, din alder og din situation. Hvis der er brug for billeddiagnostik, kan kiropraktoren vurdere det og henvise videre.

En diagnose handler altså ikke kun om at sætte et tal på kurven. Det vigtigste er at forstå, hvad der giver dig dine symptomer, og hvad der er fornuftigt at gøre ved dem.

Hvad kan kiropraktoren hjælpe med ved skoliose?

Lad os være ærlige: En kiropraktor kan ikke rette en skoliose ud. En etableret krumning i rygsøjlen kan man ikke manuelt behandle væk. Det samme gælder ved degenerativ skoliose, hvor kurven skyldes slidforandringer.

Men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. Mange søger hjælp, fordi de har smerter og stivhed , og dér kan en kiropraktor ofte gøre en forskel. En kiropraktisk behandling kan blandt andet bestå af:

• Manuel behandling af stive led og spændte muskler, som kan lindre smerter og forbedre bevægeligheden
• Rådgivning om, hvordan du belaster ryggen mest hensigtsmæssigt i hverdagen
• Øvelser tilpasset din situation
• Patientuddannelse om smertemekanismer, så du forstår, hvorfor det gør ondt, og hvornår du skal være bekymret, og hvornår ikke

Målet er typisk at lindre smerter, gøre kroppen mere funktionel og give dig redskaber til selv at håndtere dine symptomer. Forløbet tilpasses dig, og der er ingen færdig skabelon. En med let skoliose og lidt stivhed har brug for noget andet end en med mere udtalte smerter eller slidgigtsforandringer.

Hos Kiropraktor Sydkysten Karlslunde kommer du ind til en første konsultation, hvor der indgår sygehistorie, undersøgelse og behandling. Du behøver ikke en henvisning fra lægen. Hvis der er behov for noget, vi ikke selv kan tilbyde, fortæller kiropraktoren om det.

Klinikken behandler desuden slidgigt og kroniske smerter, hvilket ofte er relevant, når en voksen skoliose følges af slidforandringer i ryggen.

Træning og egenomsorg: sådan holder du ryggen stærk

Det bedste, du selv kan gøre, er at holde kroppen i gang. Der findes ikke én magisk øvelse mod skoliose, men en stærk og bevægelig ryg tåler generelt mere og gør oftere mindre ondt.

Det kan du overveje

• Regelmæssig bevægelse. Gåture, svømning, cykling og lignende holder leddene smurte og musklerne aktive. Vælg noget, du faktisk gider at gøre.
• Styrketræning af ryg, mave og baller. Stærke muskler omkring rygsøjlen aflaster led og diske. Den såkaldte coretræning kan være godt, men det er ikke kun maven, der tæller. Hele kroppen skal med.
• Mobilitet. Blide bevægelsesøvelser kan modvirke stivhed, især hvis du sidder meget ned.
• Variation i hverdagen. Skift stilling ofte. Rejs dig op fra skrivebordet, og gå en lille tur.
• Søvn og afslapning. Stress og dårlig søvn kan gøre smerter mere påtrængende.

Pas lidt på

Skoliose betyder ikke, at du skal pakke dig ind i vat. Men hvis en øvelse forværrer dine smerter, eller du får udstrålende symptomer, så stop og få den tilpasset. Det er en god idé at få hjælp til at finde den rette træning, så du ikke gætter dig frem. Kiropraktoren kan hjælpe med at vælge øvelser, der passer til din ryg og din hverdag.

Også din måde at tænke på ryggen på har betydning. Mange bliver bange for at bevæge sig, fordi de tror, at en skæv ryg er skrøbelig. Det er den som regel ikke. Netop derfor er forklaring og tryghed en vigtig del af forløbet.

Bliver skoliosen værre med alderen?

Det kommer an på typen. Mange milde skolioser fra ungdommen ændrer sig kun lidt hen over voksenlivet. Degenerativ skoliose kan derimod udvikle sig langsomt, i takt med at slidforandringerne skrider frem. Det sker dog ikke hos alle, og tempoet er forskelligt fra person til person.

Fremtidsudsigterne er for de fleste gode, især hvis du holder dig i bevægelse og tager hånd om symptomerne tidligt. Smerter kommer og går ofte i perioder. Du kan sagtens have dårlige uger efterfulgt af gode måneder.

En ting bliver sjældent nævnt: Skoliose kan også fylde psykisk. Det er en tilstand, andre ikke kan se, og som kan give usikkerhed om udseende, begrænsninger eller fremtiden. Hvis du går og bekymrer dig, så sig det højt til din behandler eller læge. Det er helt legitimt, og det hjælper ofte at få snakket om det.

Hvornår skal du søge hjælp, og hvornår er andre løsninger relevante?

Du behøver ikke vente, til det gør rigtig ondt. Det giver mening at få tjekket din ryg, hvis du:

• Har tilbagevendende eller langvarige rygsmerter
• Bemærker, at din krop eller ryg ser mere skæv ud end før
• Har stivhed, der begrænser din hverdag eller dine aktiviteter
• Er usikker på, om din skoliose har ændret sig

Søg læge hurtigt, hvis du oplever

• Pludselig svaghed i ben eller fødder
• Føleforstyrrelser i skridtet eller problemer med at holde på vandet eller afføringen
• Kraftige, uforklarlige smerter, feber eller vægttab sammen med rygsmerter

Det er alarmtegn, der skal vurderes med det samme.

Når andre behandlere eller operation kommer på tale

I nogle tilfælde er der brug for flere faggrupper. Det kan være en fysioterapeut til et længere træningsforløb, en smertespecialist, hvis smerterne er svære at komme til livs, eller en læge, der kan vurdere medicin eller scanning. Hos voksne er korset sjældent løsningen. Det bruges oftest til børn og unge, der stadig vokser.

Operation er kun relevant i få og mere alvorlige tilfælde, for eksempel ved store kurver, udtalte nervesymptomer eller smerter, der ikke lader sig lindre på anden vis. Beslutningen træffes af en speciallæge sammen med dig. Kiropraktoren kan hjælpe dig med at vurdere, om du skal videre i systemet.

Har du smerter andre steder, som ikke skyldes ryggen, kan du læse om smerter i brystryg og brystkasse, som kan føles ens, men have andre årsager.

Book tid hos Kiropraktor Sydkysten

Har du en skoliose, eller mistænker du det, og vil du gerne have klarhed over, hvad du kan gøre? Så book en tid hos vores kiropraktorer i Karlslunde. Vi ligger i Drejergangen 1A, st., i lyse lokaler i stueplan uden trapper, med gratis parkering. Du kan booke online med eller uden login, eller ringe på +45 29 87 65 98. Har du spørgsmål først, finder du os på Kontakt.

Vi lover ikke, at skævheden forsvinder, men vi kan hjælpe dig med at forstå din ryg, lindre smerterne og komme i gang med det, der passer til dig.