Hvad er slidgigt? Symptomer, årsager og råd
Stivhed i fingrene om morgenen, knæ der protesterer på trappen, eller en hofte der ikke rigtig vil med på gåturen. Mange kender det, og mange spørger sig selv: Er det bare alderen, eller er det slidgigt? Her får du en jordnær gennemgang af, hvad slidgigt er, hvordan det mærkes, og hvad du kan stille op.
Hvad er slidgigt? En enkel forklaring
Slidgigt, også kaldet artrose, er en tilstand, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt nedbrydes. Brusken fungerer som en slags støddæmper og glidemiddel mellem knoglerne. Når den bliver tyndere og mere ujævn, bliver leddet mere irriteret og mindre smidigt.
Nedbrydningen sker hurtigere, end kroppen kan nå at genopbygge. Derfor kan du opleve smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Det foregår som regel over lang tid, så de første tegn er nemme at overse.
Slidgigt kan ikke helbredes, men symptomerne kan lindres, og udviklingen kan ofte bremses med de rette vaner og den rette behandling. Du kan læse mere om behandling af slidgigt hos klinikken.
Slidgigt eller gigt? Forskellen forklaret
"Gigt" er et samlebegreb for mange tilstande i leddene, og de er ikke ens.
- Slidgigt er primært en degenerativ tilstand, som hænger sammen med slid og alder.
- Leddegigt (reumatoid artritis) er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber leddene.
I hverdagen kan de ligne hinanden, fordi begge kan give ømme og stive led. Årsagen og behandlingen er dog forskellig. Hvis du vil forstå flere af årsagerne bag smerter i leddene, kan du læse om ledsmerter og deres årsager.
Sådan kan slidgigt føles i hverdagen
I begyndelsen er symptomerne ofte milde. Nogle kommer og går, og de kan føles som almindelig træthed i kroppen.
Typiske tegn
- Ømhed og smerter i leddet, især efter fysisk aktivitet
- Stivhed om morgenen eller efter, du har siddet stille et stykke tid
- Nedsat bevægelighed, så du fx ikke kan bøje eller dreje leddet helt som før
- Hævelse eller varme omkring det ramte led
- Knirkende eller knasende fornemmelse ved bevægelse
Eksempler fra hverdagen
Du kan mærke det, når du skal op ad trapper, bøje dig for at binde snørebånd eller åbne en syltetøjsglas. Måske skal du "varme op", før kroppen fungerer, når du står ud af sengen. Med tiden kan smerterne også komme under belastning og i hvile.
Hvilke led rammes oftest?
Slidgigt kan opstå i alle kroppens led, men nogle er mere udsatte end andre.
- Knæ: Smerter ved trapper, når du går ned ad skråninger, eller når du rejser dig fra en lav stol. Har du ondt i knæene, kan du se mere under knæsmerter.
- Hofter: Stivhed i lysken eller ved ydersiden af hoften, som kan gøre det svært at tage sokker og sko på.
- Ryg og lænd: Stivhed og smerter, især efter lang tids siddende arbejde eller efter, du har været inaktiv.
- Hænder og fingre: Ømme og stive fingerled, som kan gøre finmotoriske opgaver besværlige.
Nogle mærker kun slidgigt i ét led. Andre oplever det i flere led på samme tid.
Hvorfor får nogle slidgigt? Årsager og risikofaktorer
Der er sjældent én enkelt årsag. Slidgigt skyldes som regel en kombination af flere forhold.
- Alder: Risikoen stiger, jo ældre man bliver. Slidgigt rammer dog også yngre mennesker.
- Køn: Kvinder er mere tilbøjelige til at udvikle slidgigt end mænd.
- Arvelighed: Genetik kan spille en rolle.
- Overvægt: Ekstra vægt lægger ekstra pres på leddene, især knæene.
Derudover kan tidligere skader og ensidig belastning have betydning. Det betyder ikke, at du får slidgigt, fordi du har været aktiv. Bevægelse er faktisk en vigtig del af løsningen.
Sådan stilles diagnosen
Diagnosen bygger typisk på flere ting:
- Samtale om din sygehistorie: Hvor og hvornår gør det ondt? Hvad forværrer eller lindrer det? Hvor længe har du haft det?
- Undersøgelse: Man vurderer bevægelighed, ømhed, hævelse og hvordan leddet og musklerne omkring det fungerer.
- Billeddiagnostik: I nogle tilfælde bruges røntgen eller anden scanning til at se forandringer i leddet. Det er ikke altid nødvendigt, og billedet fortæller ikke hele historien. Nogle har tydelige forandringer på et billede og kun få symptomer, og for andre er det omvendt.
Ved mistanke om andre former for gigt kan der være brug for yderligere undersøgelser hos egen læge.
Behandling og egenomsorg: det kan du gøre selv
De fleste kan gøre meget uden operation. Målet er at mindske smerterne, holde leddene i gang og gøre hverdagen lettere.
Bevægelse og træning
Det lyder måske modstridende, men ømme led har ofte godt af at blive brugt. Regelmæssig, skånsom bevægelse som gåture, cykling eller svømning holder leddene smidige og styrker musklerne, der aflaster dem. Start roligt, og øg gradvist.
Vægt og belastning
Hvis du er overvægtig, kan et vægttab mindske presset på især knæ og hofter. Du behøver ikke gøre det på en dag. Små, vedvarende ændringer virker bedre end hårde kure.
Aflastning og ergonomi
- Hold pauser, hvis du sidder eller står længe ad gangen.
- Skift stilling jævnligt.
- Vælg gode sko, der støtter dine fødder.
- Brug hjælpemidler eller tilpas arbejdspladsen, hvis bestemte bevægelser forværrer smerterne.
Smertehåndtering og viden
Varme kan lindre stive led, mens nogle har gavn af kulde ved hævelse. Taler du med din læge, kan I tale om smertestillende medicin, hvis det er relevant. Det hjælper også at forstå, hvordan smerter opstår. Smerte betyder ikke altid, at der sker skade, og viden kan gøre det lettere at turde bevæge sig igen.
Slidgigt og kiropraktik: hvornår skal du søge hjælp?
En kiropraktor kan være en del af en samlet indsats. Det kan fx være undersøgelse af, hvad der driver dine smerter, behandling af led og muskler, øvelser og vejledning om, hvordan du bedst passer på kroppen i hverdagen. På klinikken kan du læse mere om kiropraktisk behandling og om, hvordan en første konsultation foregår: Den omfatter sygehistorie, undersøgelse og behandling.
Søg hjælp, hvis du:
- har smerter, der varer ved i flere uger eller kommer igen og igen
- oplever stivhed, som begrænser dig i arbejde, motion eller søvn
- mærker, at et led bliver hævet, varmt eller sværere at bevæge
- er usikker på, om det er slidgigt eller noget andet
- gerne vil have en plan for øvelser og aflastning, der passer til dig
Søg læge hurtigt, hvis et led pludselig bliver rødt, varmt og meget smertefuldt, eller hvis du får feber samtidig. Det kan have andre årsager end slidgigt.
Du behøver ingen henvisning for at komme til kiropraktor. Kiropraktor Sydkysten ligger i Karlslunde og modtager patienter fra Karlslunde, Solrød, Greve og Ishøj. Book en tid online, med eller uden login, eller ring på +45 29 87 65 98, hvis du vil have et overblik over dine smerter og en plan for, hvad du kan gøre.
Indeholder illustrationer skabt med AI
Vores Tips Råd, anbefalinger, information | Kiropraktor Sydkysten
