Kiropraktor og slidgigt, sådan får du mere bevægelighed i hverdagen

Når folk søger på kiropraktor slidgigt , leder de som regel ikke efter et mirakel. De vil bare gerne kunne gå bedre, bøje sig lettere og komme igennem hverdagen med mindre stivhed. Slidgigt er en kronisk tilstand, hvor ledbrusken slides permanent ned, hvilket kan få kroppen til at føles som et gammelt dørhængsel, men heldigvis kan bevægelse ofte gøre mere godt, end man tror.

En kiropraktor kan være en del af løsningen, men sjældent hele løsningen alene. Den bedste effekt kommer ofte, når behandling kombineres med træning, gode vaner og en plan, du faktisk kan holde i hverdagen.

Slidgigt, også kendt som artrose, er en ledsygdom, der ikke betyder, at et led er "brugt op" med ledbrusken helt slidt. Mange har forandringer på røntgen uden store gener, mens andre mærker tydelig stivhed, smerter og nedsat bevægelighed. Derfor handler et godt forløb ikke kun om selve leddet, men også om muskler, belastning, søvn og hverdagsvaner.

Hos en kiropraktor vil fokus typisk være på kiropraktisk behandling, hvor vi undersøger, hvordan du bevæger dig, hvilke led der er stive, og hvilke muskler der kompenserer. Behandlingen kan bestå af blid ledmobilisering, manuel behandling af spændte muskler og konkrete øvelser. Målet er ikke at fjerne slidgigt, for det kan man ikke, men at gøre kroppen mere brugbar og forbedre din livskvalitet.

Det stemmer også godt med Gigtforeningens råd om behandling og træning , hvor bevægelse og styrke fylder meget. Hvis du vil læse mere om selve tilstanden, kan du også forstå slidgigt bedre eller se mere om slidgigt behandling hos kiropraktor.

Slidgigt giver ofte smerter ved belastning i vægtbærende led og stivhed efter hvile. Men nogle tegn er red flags, der passer dårligere med almindelig slidgigt og skal tages alvorligt.

Stop øvelser og søg læge for diagnose eller akut vurdering, hvis du får:

• Skarp eller tiltagende smerte efter overbelastning , som ikke falder til ro med smertestillende medicin
• Føleforstyrrelser , sovende fornemmelse eller pludselig kraftnedsættelse
• Feber , rødme eller inflammation i et varmt, hævet led
• Uforklarligt vægttab
• Natlige smerter , der vækker dig uden klar grund
• Problemer med vandladning eller afføring, især ved rygsmerter

Har du mange ledsmerter eller lang morgenstivhed, kan årsagen være en anden end slidgigt. Så kan det være nyttigt at læse om årsager til ledsmerter og få en faglig vurdering.

Denne øvelsesvejledning med motion og træning supplerer kiropraktørens bløddelsbehandling og hjælper med at lindre muskelspændinger, mens bevægelsen sikrer, at knogleenderne glider bedre i ledkapslen for øget bevægelighed.

Hold øvelserne rolige. En let ømhed undervejs kan være okay, men smerter må ikke stige markant under eller efter. Som tommelfingerregel skal du være tilbage på dit normale niveau senest dagen efter uden vedvarende smerter.

1. Siddende knæstræk : Sæt dig forrest på en stol. Stræk det ene knæ, spænd låret, hold 2 sekunder og sænk roligt. Lav 2 til 3 sæt af 8 til 12 pr. ben, 5 gange om ugen. Gør bevægelsen kortere som regression, eller hold længere i toppen som progression.
2. Rejse og sætte sig : Stil fødderne under dig, læn overkroppen let frem og rejs dig roligt op. Sæt dig langsomt igen. Lav 2 sæt af 6 til 10, 4 til 5 gange om ugen. Brug armene lidt som regression, eller sænk ekstra langsomt som progression.
3. Liggende hælglid : Læg dig på ryggen med strakte ben. Træk hælen ind mod ballen, så knæ og hofte bøjer, og glid tilbage igen. Lav 2 sæt af 10 pr. side dagligt. Gå ikke så langt ind som regression, eller hold 2 sekunder i yderstillingen som progression.
4. Bækkenvip på ryggen : Læg dig med bøjede knæ. Vip bækkenet, så lænden skiftevis presses let mod gulvet og slipper igen. Lav 2 sæt af 10 til 15 dagligt. Gør bevægelsen mindre som regression, eller tilføj et roligt udåndingshold som progression.
5. Stående sidebenløft : Stå rank og løft det ene ben lidt ud til siden uden at læne dig. Sænk langsomt. Lav 2 sæt af 8 til 12 pr. side, 4 gange om ugen. Løft kortere som regression, eller hold 2 sekunder i top som progression.

Hvis du vil forstå, hvorfor motion og træning ofte hjælper, har Gigtforeningen også en god forklaring på hvorfor træning virker ved artrose.

Store planer vælter tit. Små vaner i hverdagen holder bedre og er god forebyggelse. Gå korte ture i stedet for én lang. Skift stilling ofte. Varm kroppen op, før du går i gang med husarbejde. Og husk, at lidt bevægelse næsten altid er bedre end ingen.

Mange har også gavn af at sprede belastningen hen over dagen for at bevare funktionsevnen. Slidgigt er en degenerativ ledsygdom, og hvis trapper, indkøb eller havearbejde driller, så del opgaverne op. Kroppen er mere som en dieselmotor end en kontakt, den kører bedre, når den får lov at blive varm, hvilket fremmer bevægeligheden.

Som ekstra viden kan Gigtforeningen være et godt sted at starte, og mange bruger også Sundhed.dk og NHS som supplement.

Slidgigt kan ikke trylles væk, men du kan ofte påvirke, hvor meget den fylder, og dermed lindre nedsat bevægelighed. Kiropraktisk behandling , øvelser og en jævn egen indsats kan tilsammen gøre hverdagen lettere. Start roligt, vær konsekvent, og reager på faresignaler i tide. Det er ofte sådan, kroppen får lidt mere frihed tilbage.