Frossen skulder, tidlige symptomer, faser og hvad du selv kan gøre dag for dag
Har du fået den der snigende skuldersmerte, som især driller om natten, og som gør det irriterende svært at tage jakke på eller nå op i et skab? Så er det helt naturligt at blive bekymret. Frossen skulder (adhesiv kapsulitis) kan føles som om skulderen “låser”, selvom du ikke har gjort noget bestemt.
Det gode er, at tilstanden oftest går over igen. Det mindre gode er, at den kan tage tid, og at forkert doseret træning kan gøre den mere irritabel. Her får du et roligt overblik over tidlige symptomer, faser og en konkret 14-dages plan, der passer til en travl hverdag.
Kort medicinsk ansvarsfraskrivelse: Indholdet er generel patientvejledning og kan ikke erstatte en individuel vurdering. Søg læge eller akut hjælp ved røde flag (se længere nede) eller hvis du er i tvivl.
Tidlige symptomer på frossen skulder (det starter ofte “stille”)
De første tegn er tit ikke stivhed, men smerte. Mange beskriver det som en dyb, borende eller murrende smerte i ydersiden af skulderen eller ud i overarmen. Den kan komme uden tydelig skade og er ofte værst om natten, især hvis du ligger på skulderen.
Et klassisk tidligt mønster er, at udadrotation bliver svær først. Det kan føles som en usynlig bremse, når du prøver at:
- række bagud (fx tage sikkerhedssele, tage jakke på)
- vaske hår eller tage trøje af over hovedet
- dreje armen udad med albuen ind til kroppen
Ved frossen skulder bliver både aktiv bevægelse (det du selv gør) og passiv bevægelse (hvis nogen hjælper dig) gradvist begrænset. Det adskiller sig fra flere andre skulderproblemer, hvor du ofte kan bevæges passivt mere frit.
Hvis du vil læse en grundig, dansk beskrivelse af symptomer og forløb, kan du se patientinformation om frossen skulder på Medicin.dk.
Faserne: sådan ændrer smerte og stivhed sig over tid
Frossen skulder beskrives ofte i tre faser. Varigheden varierer, men mønsteret går igen hos mange: først mere smerte, så mere stivhed, og til sidst langsom bedring.
| Fase | Typiske symptomer | Typisk varighed (cirka) | Do’s | Don’ts |
|---|---|---|---|---|
| Fase 1: Frysefasen (smerte) | Tiltagende smerte, natlige gener, begyndende stivhed | 2 til 9 måneder | Smertedæmpning, rolig bevægelse i “grøn zone”, varme før øvelser | Aggressiv udspænding, tunge løft over skulderhøjde |
| Fase 2: Frossen (stivhed) | Mindre konstant smerte, markant stivhed i alle retninger | 4 til 12 måneder | Daglige korte mobilitetsrutiner, doseret styrke tæt på kroppen | “Tvinge” bevægelighed frem, lange smertefulde sessions |
| Fase 3: Optøning (gradvis bedring) | Smerte aftager, bevægelighed kommer langsomt tilbage | 5 til 24 måneder | Progression af bevægelse og styrke, gradvis tilbage til aktivitet | For hurtig optrapning, ignorerer efterreaktioner |
Hvis du har smerter “foran og oppe” i skulderen ved løft, kan det også være subakromielle smerter (impingement-lignende). Sundhedsstyrelsens vidensbaserede anbefalinger om skuldersmerter findes i NKR om subakromielt smertesyndrom og kan give god kontekst.
Det kan ligne andre skulderproblemer: korte differentialdiagnoser og røde flag
Skulderen er lidt som en kompliceret dør med mange hængsler. Når ét hængsel binder, kan det føles ens, selvom årsagen er forskellig. Derfor giver det mening at kende de typiske “forvekslinger”:
- Rotatorcuff-problem eller rift : ofte mere tydelig svaghed end stivhed, og smerte ved specifikke tests eller løft.
- Impingement/subakromielt smertesyndrom : smertebue ved løft, ofte mindre global stivhed.
- Artrose (slidgigt) : typisk ældre alder, knasen, gradvis stivhed, ses ofte på røntgen.
- (Andre mulige årsager: nakkeudstråling, bursit, calcific tendinit)
Røde flag: søg læge hurtigt hvis du oplever
- Feber, tydelig rødme, varme og hævelse omkring skulderen.
- Pludseligt traume (fald) med stærk smerte eller manglende kraft.
- Udbredt føleforstyrrelse, udtalt krafttab i arm eller hånd.
- Konstant, tiltagende hvilesmerte uden variation, eller uforklarligt vægttab.
- Nye, markante symptomer efter kræftsygdom, eller hvis du er alvorligt immunsvækket.
14-dages dag-for-dag plan (10 til 15 min/dag), med smerte-skala og stopkriterier
Målet de første 14 dage er ikke at “få fuld bevægelighed”. Målet er at finde en stabil rytme, dæmpe irritation og holde skulderen i gang uden at provokere den.
Smerte-skala (0 til 10) og RPE (anstrengelse 1 til 10)
- Under øvelser: sigt efter smerte 0 til 3 ud af 10 og RPE 2 til 4 .
- Efterreaktion: let ømhed er ok, men smerte bør være tilbage på dit udgangspunkt inden for 24 timer.
Stopkriterier (pause og skru ned)
- Skarp smerte over 4 ud af 10 under bevægelse.
- Smerte stiger tydeligt de næste timer og holder sig forhøjet næste dag.
- Ny prikken, sovende fornemmelse eller markant krafttab.
Øvelser (bruges gennem hele planen)
- Pendul (1 minut)
- Støt dig med den raske arm på bord.
- Lad den ømme arm hænge afslappet.
- Små cirkler 20 sek, frem og tilbage 20 sek, side til side 20 sek.
- Variation: større cirkler kun hvis det føles let.
- Cross-body stræk (2 til 3 gentagelser)
- Træk den ømme arm roligt ind over brystet med den raske arm.
- Hold 20 til 30 sek, slip langsomt.
- Variation: gør det liggende på ryg for mere ro.
- Håndklæde bag ryg (2 til 3 gentagelser)
- Hold et håndklæde bag ryggen med begge hænder.
- Brug den raske arm til at hjælpe den ømme arm lidt opad.
- Hold 15 til 25 sek.
- Variation: hvis det er for meget, så hold blot håndklædet og træk meget mildt.
- Isometrisk udadrotation ved siden (5 gentagelser)
- Albuen ind til siden, underarm 90 grader.
- Pres håndryggen meget let mod en væg eller en fast genstand uden at bevæge.
- Hold 5 sek, slap af 5 sek.
- Skal føles “arbejdende”, ikke stikkende.
Dag-for-dag (10 til 15 minutter)
- Dag 1 : Pendul, cross-body, 5 minutters rolig varme på skulderen bagefter hvis det hjælper.
- Dag 2 : Pendul, håndklæde bag ryg, isometrisk udadrotation.
- Dag 3 : Gentag dag 1, og notér natlig smerte (0 til 10).
- Dag 4 : Gentag dag 2, skru 10 procent ned hvis skulderen var mere øm dagen efter.
- Dag 5 : Pendul, cross-body, isometrisk, samlet 10 min.
- Dag 6 : Aktiv hvile, gåtur og hold armen i gang tæt på kroppen, ingen stræk ud i yderstilling.
- Dag 7 : “Statusdag”, test blidt: kan du løfte armen lidt højere uden at kompensere? Hold dig i grøn zone.
- Dag 8 : Pendul, cross-body, og tilføj 1 ekstra gentagelse hvis smerte har været stabil.
- Dag 9 : Håndklæde bag ryg, isometrisk, og 30 sek let skulderbladsklem (stående, 3 gentagelser á 10 sek).
- Dag 10 : Gentag dag 8, stop før stivheden føles “presset”.
- Dag 11 : Gentag dag 9, hold RPE på 3 til 4.
- Dag 12 : Pendul og den øvelse, der føles bedst, kort session på 8 til 10 min.
- Dag 13 : Cross-body og isometrisk, og prøv én gang “hånd til baglomme” uden at tvinge.
- Dag 14 : Evaluer, bedre søvn eller lettere påklædning tæller som fremgang, også selvom bevægeligheden stadig er begrænset.
Praktisk tip: Små doser virker bedre end én lang omgang. Tænk “tandbørstning for skulderen”, kort og regelmæssigt.
Konklusion: ro, rytme og realistiske forventninger
Frossen skulder kan føles som en lang sej kamp, men den følger ofte et genkendeligt forløb med smerte først og stivhed senere. En daglig rutine på 10 til 15 minutter kan holde skulderen i gang uden at irritere den, hvis du styrer efter smerte-skalaen og respekterer stopkriterierne. Hvis du ser røde flag, eller hvis symptomerne bliver ved med at eskalere, så få en faglig vurdering. Den bedste strategi er tit den mest kedelige: tålmodighed , rolig bevægelse og gradvis optrapning.
Vores Tips Råd, anbefalinger, information | Kiropraktor Sydkysten

Tung skoletaske og dårlig holdning hos børn, tegn du kan se, og simple ændringer der hjælper hurtigt








































